Hos Jettes Gode Hænder tilbydes du flere former for forkælelse: Biodynamisk Kranio-sakral terapi (BKST), lymfedrænage, blid kropsterapi og dynamisk ansigtsterapi.
Klinikken finder du i de smukkeste rammer, i skoven ved Juelsminde – ikke langt fra Vejle, Horsens og Hedensted – med kig til havet på vej hertil. I min fine, nybyggede ‘behandlervogn’ vil du møde en dyb ro. Fra briksen har du den skønneste udsigt direkte ind i skoven.
Behandlinger med Jettes gode hænder
Biodynamisk Kranio-sakral terapi
Biodynamisk Kranio-sakral terapi er en fantastisk behandlingsform, uanset om du har en specifik udfordring eller bare gerne vil ‘have det bedre’. Jeg sanser ind og ‘holder rummet’ med mine hænder, mit nærvær og min opmærksomhed, mens din krop og dit sind finder den balance, du lige nu har brug for.
Lymfedrænage
Ved en manuel lymfedrænage aktiveres dit lymfesystem – og dermed dit immunforsvar – med blid massage. Du kan vælge mellem lymfedrænage på hele kroppen og den blidere lymfedrænage i ansigt og på hoved. Biodynamisk Kranio-sakral terapi indgår som afslutning på behandlingen.
Er du netop blevet opereret, eller har du udfordringer med væskeophobninger, eksemer eller tilbagevendende infektioner, er dette behandlingen for dig.
Kropsterapi
Den kropsterapi, jeg tilbyder, er uendeligt blid. Vi kan kalde det bevidstgørende berøring, massageterapi eller blot kærlig opmærksomhed. Vi går dybt, og du vil få mulighed for at møde store følelser og slippe gamle traumer. Jeg anvender elementer fra HNLP/NLP, og Biodynamisk Kranio-sakral terapi indgår ligeledes i behandlingen.
Dynamisk Ansigtsterapi
Jeg aktiverer din krops evne til selvhelbredelse ved blidt at arbejde med bl.a. muskler og bindevæv, zonepunkter, meridianbaner og lymfesystem på hoved og hals.
Du vil formentlig mærke både fysisk og psykisk bedring allerede efter første behandling. Og efter hver behandling vil du føle dig afslappet, behageligt træt og meget veltilpas!
Det er ren forkælelse til det travle og måske stressede menneske.