Jettes Gode Hænder

Hos Jettes Gode Hænder tilbydes du flere former for forkælelse: Biodynamisk kranio-sakral terapi (BKST), en meget blid kropsterapi, lymfedrænage og dynamisk ansigtsterapi.

Klinikken finder du i de smukkeste rammer, i skoven ved Juelsminde og med kig til vandet langt borte. I min fine, nybyggede vogn vil du møde en dyb ro. Fra briksen har du den skønneste udsigt direkte ind i skoven.

Blid kropsterapi og livgivende ansigtsmassage hos Jettes Gode Hænder i Hørning

Behandlinger med Jettes gode hænder

Biodynamisk Kranio-sakral terapi

Biodynamisk Kranio-sakral terapi er en fantastisk behandlingsform, uanset om du har en specifik udfordring eller bare gerne vil ‘have det bedre’. Jeg sanser ind og ‘holder rummet’ med mine hænder, mit nærvær og min opmærksomhed, mens din krop og dit sind finder den balance, du lige nu har brug for.

Kropsterapi

Den kropsterapi, jeg tilbyder, er uendeligt blid. Vi kan kalde det bevidstgørende berøring, massageterapi eller blot kærlig opmærksomhed. Vi går dybt, og du vil få mulighed for at møde store følelser og slippe gamle traumer. Jeg anvender elementer fra HNLP/NLP, og Biodynamisk Kranio-sakral terapi indgår ligeledes i behandlingen.

Dynamisk Ansigtsterapi

Jeg aktiverer din krops evne til selvhelbredelse ved blidt at arbejde med blandt andet muskler og bindevæv, zonepunkter, meridianbaner og lymfesystem på hoved og hals.

Du vil formentlig mærke både fysisk og psykisk bedring allerede efter første behandling. Og efter hver behandling vil du føle dig afslappet, behageligt træt og meget veltilpas!

Det er ren forkælelse til det travle og måske stressede menneske.

Lymfedrænage

Ved en manuel lymfedrænage aktiveres dit lymfesystem – og dermed dit immunforsvar – med uendeligt blide berøringer på ansigt og hals.

Har du udfordringer med fx tilbagevendende forkølelser eller infektioner, er dette behandlingen for dig.

Renhed, skønhed, grønne gode hænder... i skoven ved Juelsminde